Bækkenløsning – i hovedet?

Du kan også lese dette innlegget på: Norwegian Bokmål

Ny forskning viser at…

gluteus medius triggerpunkter

Myofascielle triggerpunkter i hoftemuskelen m. gluteus medius giver smerter til hofte og ryg.

Danske forskere har nu fundet ud af, at de smerter mange kvinder oplever under og efter graviditet er psykisk betinget og skyldes øget smertefølsomhed, ikke et løst bækken. Doktorstipendiat Thorvaldur Skuli Palsson siger, at man i stedet bør se «på sammenhængen mellem kvindens biologiske og psykiske helbred”.

I klartekst: har man smerter som vanligvis diagnostiseres som bækkenløsning, er smerterne sandsynligvis psykisk betinget.

Der findes en anden, god dokumenteret biologisk og fysisk forklaring på sådanne smerter. Den skal jeg vende tilbage til lidt senere.

 

Hvad er bækkenløsning?

«En norsk undersøgelse fra 2006 viste, at næsten halvdelen af alle gravide kvinder havde haft sådanne smerter i løbet af svangerskabet»

Bækkeløsning, eller bækkenledsyndrom, er smerter i forskellige områder af bækken og ryg i tilknytning til svangerskab og fødsel. En norsk undersøgelse fra 2006 viste at næsten halvdelen af alle gravide kvinder havde haft sådanne smerter i løbet af svangerskabet.

Jeg har ikke set nogle tal på, hvor mange procent af disse kvinder stipendiat Palsson mener har bækkenløsningssmerter, som er forårsaget af overfølsomhed og dårlig psykisk helbred, men hans forskning antyder, at det er mange.

Eftersom de fleste kvinder får børn, ca. 50 % af dem får smerter, og en stor del af disse smerter (25 – 40 %?) skyldes, at der er noget galt med kvindernes «psykiske helbred», må man kunne antage, at næsten halvdelen af alle kvinder har en eller anden funktionel eller psykiske lidelse. Hvis vi generaliserer videre tyder forskningen altså på, at man bør se på det psykiske helbred ved ca. 20 % af menneskeheden. Det er ret høje tal.

Jeg ser for mig en ny guldalder for medicinalindustrien, psykiatere og psykologer.

Iliopsoas

M. iliopsoas er en rygmuskel, som kan give smerter og stivhet til lænden.

En mere konventionel forklaring på smerterne er, at der sker ændringer i hormonbalancen for at forberede kroppen på fødslen: symfyse og andre led (iliosacral-og bækkenled) skal blive løsere for at barnet lettere kan passere gennem fødselskanalen. I tillæg forskydes og øges belastningen på forskellige ledbånd og muskler.

Selv om bækkenet ikke er meget «løst» under og efter svangerskabet, udsættes enkelte muskelgrupper for store belastninger. De muskelskader som mange kvinder pådrager sig i løbet af graviditeten kan resultere i smerter som fortsætter i mange år, også efter fødsel, måske endda livet ud.

Smerter – i kroppen eller i sindet?

For mange læger fremstår smerter som mystiske fænomener, som hører hjemme i psyken. Man har naturligvis lært på lægestudiet, at smerter skyldes påvirkning af receptorer i nervesystemet, men når man ikke finder disse påvirkninger (nerver i klemme, inflammationer, fibersprængninger, artrose i led etc.) ved hjælp af scanninger eller blodprøver, er der kort vej til at antage at smertereceptorerne slet ikke er påvirket.

Hvad er det så, som producerer oplevelsen af smerte? Jo, selve organet som skal registrere smerterne; sindet, eller sindets materielle substrat, hjernen. Den er dysfunktionel, har en funktionsfejl. Sådanne funktionsfejl kaldes i henhold til en populær retning inden medicinen for funktionelle lidelser. Hjernen fungerer forkert…

Med udgangspunkt i dette trosystem er næste tankespring nærliggende: smerter hvor man ikke kan måle sig frem til somatiske årsager, eksisterer rent faktisk ikke. Sådanne smerter tilhører sjælelivet, psykologien, og skal følgelig behandles med psykologiske metoder; samtaleterapi, kognitiv adfærdsterapi o.l.

Man skal lære ikke at opleve de ikke-eksisterende smerter. Alternativt, eller i kombination, kan man behandle det dysfunktionelle tanke/føleorganet, hjernen, medikamentelt. Vi er ovre i psykofarmika, og bolden er nu fuldstændig ovre på psykiaternes banehalvdel.

Saltvandsinjektioner og smerter

Piriformis

M. piriformis er en dyp hoftemuskel som giver bækkenløsnings-lignende smerter til området rundt om halebenet og dybt ind i hoften – også hos mænd.

I sit forskningsprojekt om bækkenløsning gav stipendiat Palsson og medarbejdere en gruppe ikke-gravide mennesker, deriblandt mænd, injektioner med saltvandsopløsning rundt om leddene i bækkenet. Det er uklart, men sandsynligt, at «rundt om leddene» betyder i musklerne rundt om leddene. Disse personer fik kortvarige smerter, som tilsvarede de smerter, som ofte bliver diagnostiseret som bækkenløsning. Heraf konkluderede man, at smerterne ikke kan tolkes som forårsaget af løse bækkenled, fordi, som stipendiat Palsson indsigtsfuldt kommenterer: «En rask mand får jo ikke bækkenløsning.»

Det er det let at være enig i, selv for os mindre indsigtsfulde mennesker. Men hvis det ikke er løse led, som skaber disse smerter; hvda er det så? Når mennesker af begge køn oplever samme type smerter («bækkenløsning») når de får saltvandsinjektioner i samme områder af kroppen, er det en nærliggende hypotese, at det er fysiske strukturer som forårsager smerterne, ikke en dysfunktionel hjerne og dårligt mental helbred.

For «en rask mand» udvikler vel ikke pludselig samme dårlige «psykiske helbred» og smertefølsomhed­ – efter at have fået injektioner af saltvand – som mange gravide angiveligt lider af?

Findes der andre forklaringer på smerter?

Det gør det faktisk, og det er forklaringer, som er basert på gode dokumenterede evidensbaserede kundskaber, som har været tilgængelig længe.

Myofascielle triggerpunkter – muskulære smerter

«forskellige muskler giver forskellige smertemønstre, men de samme muskler giver altid nøjagtig de samme referende smerter, og disse smerter er de samme fra person til person»

Det ovennævnte eksperiment med saltvandsinjektioner ligner de «klassiske» smerteeksperimenter som dr. John Kellgren, senere professor i reumatologi, udførte i 1938 på en række raske mennesker. Han injicerede små doser saltvandsopløsning i forskellige muskler, og registrerede at injektionerne forårsagede bestemte smertemønstre, for det meste i god afstand fra injektionsstedet (referende smerte).

Kellgren opdagede at forskellige muskler giver forskellige smertemønstre, men de samme muskler giver altid nøjagtige de samme referende smerter, og disse smerter er de samme fra person til person. F.eks. forårsager forskellige områder i hoftemuskelen m. gluteus medius smerter i hofte og ryg, ofte kendt som lumbago.

Naturvidenskabelig forskning har krav til efterprøvelse og forudsigelighed. Referende smerter fra musklerne er sædvanlige og forudsigelige. De fleste mennesker har oplevet eller oplever stadig sådanne smerter – som ofte diagnostiseres som «nerver i klemme», «stress» eller «psykogene».

«Sprøjter man saltvand ind i en muskel hos en mand, giver det samme smerteoplevelse som når man sprøjter saltvand ind i samme muskel på en kvinde»

Dr. Kellgren kom til andre konklussioner end stipendiat Palsson: mennesker har muskler som reagerer på samme måde, uafhængig af om man er kvinde eller mand. Sprøjter man saltvand ind i en muskel hos en mand, giver det samme smerteoplevelse som når man sprøjter saltvand ind i samme muskel på en kvinde. Muskler er almindelige kilder til smerter. Når man giver injektioner i musklerne til en række personer af begge køn, og alle får samme type smerter – som i Palssons forsøg – er det temmelig spennende at tolke smerterne som psykogene. Med respekt: det burde være mere nærliggende at konkludere at smerten er fysiologisk – efter som de opstår umiddelbart efter en specifik fysiologisk påvirkning.

Dr. Kellgrens forskningsresultater gav støtte til dr. Janet Travells forskning gennem 60 år. Hun blev i sin tid verdenskendt, da hun som læge i Det Hvide Hus kurerede præsident Kennedy for hans kroniske rygsmerter.

Dr. Travell begyndte sine studier af smerternes fysiologi i 1940erne. Det resulterede i to-bindsværket «Myofascial Pain and Dysfunction. The Trigger Point Manual» som hun udgav i begyndelsen/midten af 80erne sammen med dr. David Simons. Her gøres der systematisk rede for forskningen som førte til identifikation og effektive behandlingsprocedyrer af de mest normale smertemønstre som rigtig mange til daglig lider af.

Travells forskning påviste, at de fleste smerter i muskler og led skyldes myofascielle triggerpunkter. Disse punkter består af aktiverede muskelfibre, som danner smertefulde knuder i stramme muskulære bånd som både svækker og forkorter musklen. Myofascielle triggerpunkter er muskelfibre som er blevet dysfunktionelle på grund af fysiske skader. Dette kan være direkte traume (støt, slag, overbelastning), indirekte mikrotraumer (langvarig overbelastning) eller akutt overbelastning (f.eks. tunge løft). De skyldes ikke dårlig «psykisk helbred».

Svangerskab og myofascielle triggerpunkter

adductor-magnusTP

M. adductor magnus kan give smerter i lyske og lår, samt ind i vagina eller rectum.

Enkelte muskelgrupper bliver ofte overbelastet under graviditet, og kan udvikle myofascielle triggerpunkter som giver referende smerter til ryg og hofter. De muskler som bliver særlig belastet under graviditet er m. iliopsoas (dyb rygmuskel), m. piriformis (dyb hoftemuskel), m. adductor magnus og longus (muskler medialt i lår), samt m. rectus femoris (lårmuskel).

Hos de fleste kvinder forsvinder smerterne et stykke tid efter at belastningen er over, dvs. efter fødselen, men mange fortsætter med at have smerter i hofte og ryg i mange år efter fødsel. Triggerpunkterne har etablert sig, og dersom de ikke blir korrekt deaktivert, fortsætter de med at skabe smerter, af og til resten af livet. Triggerpunkter i muskler som oprindelig blev aktiveret pga. overbelastning, kan gi ophav til andre myofascielle triggerpunkter i assosierede muskler. Her er det særligt m. gluteus medius udsat.

Det her er ikke psykologi. Det er fysiologi.

En af patienterne vi har behandlet for sådanne smerter kom sammen med sin datter. Kvinden fik smerterne under svangerskabet, da hun var gravid med datteren, som nu var 50 år. Efter en serie behandlinger med «dry needling» der triggerpunktene blev deaktiverede, fik hun fuld bevægelighed i bækken og ryg igen, og smertene forsvandt næsten fuldstændig.

Damen havde ingen psykiske problemer, men var hæmmet af fysiske smerter. Da smerterne blev fjernet, kunne hun igen – efter 50 år – bevæge sig frit. På samme måde som indsprøjtninger af saltvand i muskler ikke fører til psykiske problemer, gør myofascielle triggerpunkter det heller ikke – selv om det naturligvis er en voldsom oplevelse at leve med smerter år efter år.

Travell & Simon's Myofascial Pain and Dysfunction SetEfter at førsteudgaven af «Myofascial Pain and Dysfunction. The Trigger Point Manual» kom i 1983 har det egentlig ikke været nogen nyhed at myofascielle triggerpunkter er den hyppigste årsag til smerter i muskler og led.

Det har heller ikke vært nogen nyhed at disse smerter sædvanligvis er simpelt at fjerne ved hjælp af moderne «dry needle»-teknikker. Men af en eller anden grund ønsker lægerne ikke at vide det. De fortsætter stadig med at lede efter nerver i klemme, inflammationer, artroser og skadede led når patientene klager over smerter. Og finder man ingenting der, leder man i hovedet.

 

 

Læg igen en kommentar