NSAIDs – livsfarlige smertestillende

Du kan også lese dette innlegget på: Norwegian Bokmål

ibus
NSAIDs – som de fleste af os har liggende rundt om i huset. Ikke akkurat uskyldig smågodt.

Kendte medikamenter

De mest kendte medikamenter i denne gruppe er Ibuprofen (Ibux, Brufen), Naproxen (Napren), Piroxikam (Brexidol, Feldene) og Diklofenak (Voltaren, Voltarol, Cataflam)

NSAIDs står for non-steriod antiinflammatory drugs som betyder ikke-steroide betændelsesdæmpende mediciner. De indeholder altså ikke kortikosteroider (binyrebarkhormoner). Virkningsmekanismen består i at de hæmmer nogle bestemte enzymer som kaldes COX-1 og COX-2, enten bare COX-1 eller begge.

NSAIDs har også smertelindrende og febernedsættende egenskaber. I nogle oversigter, men ikke alle, finder man at også acetylsalisylsyre (Dispril, Globoid, Magnyl) regnes som NSAIDs.

Paracetamol (Panodil, Paracet), derimod, har ingen antiinflammatorisk effekt og regnes derfor ikke med i denne gruppe.

Gamle og kendte bivirkninger

NSAIDs bivirkninger på maven har længe været kendt. Efter «mavesårbakterien» Helicobacter Pylori er disse medikamenter den hyppigste årsag til mavesår.

Vioxx og COX-2: mange døde

I 1999 kom et nyt medikament, Vioxx, som var en specifik COX-2 hæmmere, og skulle være mere effektiv og have mindre bivirkninger end de gamle medikamenter. I 2004 blev det trukket tilbage fra markedet. Det antydes at mere end 165 000 mennesker kan være døde som følge af Vioxx-brug.

I Norge kan så mange som 400 personer have mistet livet.

Men efter Vioxx-skandalen begyndte man at interessere sig for de NSAIDs-medikamenter som havde været i brug i årevis. Var det rigtig, at mavesår var den eneste alvorlige bivirkning?

Det var det ikke.

NSAIDs og faren for hjertedød

«NSAIDs kan øge risikoen for pludselig hjertedød med mellem 30 og 50 procent»

Mange omfattende studier har konkluderet at pillerne de fleste af os har liggende i en skuffe for påkommende tilfælde, kan være direkte livsfarlige. NSAIDs kan øge risikoen for pludselig hjertedød med mellem 30 og 50 procent. I tillæg er der kommet ny fokus på faren for mavesår.

Mange bruger disse mediciner mod slidgigt, men i tillæg til at de er farlige for hjertet, viser forskning, at de faktisk ikke har effekt på denne type smerter.

Black Box-advarsel i USA

I USA er det etaten FDA (Food and Drug Administration) indenfor det føderale sundheds- og socialdepartement som har ansvaret for overvågning og regulering af lægemidler. FDA har myndighed til at pålægge medicinalfirmaer at mærke medikamenter med en såkaldt Black Box- advarsel, hvis der er særlig grund til det. En sådan black box er en sort ramme med den aktuelle advarsel skrevet indeni. Fra 2005 er alle NSAIDs mærket med black box-advarsel.

I Norge og Danmark

I Norge og Danmark ser det ud til, at man netop har opdaget farerne. Og det lidt underlige er, at når jeg gør folk opmærksomme på, at medikamenterne de bruger kan repræsentere alvorlige sundhedsfarer, bliver jeg mødt med et smil. Sandsynligvis er det vel det gamle «men det kan jo ikke ske for mig» som spiller ind her.

Smerter og samfunnsmessige kostnader

En officiel rapport fra Norge konkluderer at 80 procent af befolkningen får problemer med ryggen i løbet af livet, 15 – 20 procent har til enhver tid rygsmerter, og 50 – 60 procent får nakkesmerter. De fleste af disse bruger NSAIDs, nogle også Paracetamol mod rygsmerter – på trods af dokumentation af at Paracetamol ikke virker på rygsmerter.

Sygefravær i tilknytning til smerter i muskel-skeletsystemet koster samfundet 40 – 50 milliarder i året.

Alternativ til smertestillende

De fleste muskel- og ledsmerter skyldes faktisk myofascielle triggerpunkter, og er almindeligvis ganske enkelt at behandle. Moderne triggerpunktbehandling giver i de fleste tilfælde varig smertereduktion eller fuldstændig smertefrihed.

 

 

Læg igen en kommentar